torsdag den 26. april 2012

Ansvarlig vækst, Regerings udspil for virksomheders samfundsansvar


Regeringen har som målsætning, at vi i fællesskab får lagt den økonomiske krise bag os og skaber grundlaget for ny ansvarlig vækst og beskæftigelse. Krisen har skærpet behovet for at holde fokus på ansvarlighed og samfunds- ansvar, når det gælder udfordringer i form af klimaforan- dringer, knaphed på naturressourcer og overtrædelse af menneskerettighederne – både hos virksomheder, investo- rer, forbrugere og i det offentlige.
Se hele udspillet her

Blandt andet skriver man:


Nye grønne forretningsmodeller
Regeringen vil støtte udviklingen af nye grønne forretningsmodeller. Det vil regeringen konkret gøre ved at:

Støtte en videreførelse af Green Ship of the Future, der er et åbent partnerskab mellem virksomheder, erhvervsorganisationer, forsknings-, uddannelses- og vidensinstitutioner og offentlige myndigheder. Formå- let er at gennemføre projekter, der bidrager til at ned- bringe emissioner fra transport med skib ved udvikling af miljø- og energieffektive maritime teknologier og systemer.

Hjælpe virksomheder i vækst med at udvikle grønne og innovative forretningsmodeller. Samtidig udvikles et konkret værktøj om miljø, design og produktion til Væksthusenes Væksthjul, der skal bidrage til, at flere danske virksomheder indtænker bæredygtighed i innovation og produktion. 

Udvikle et instrument i regi af Fornyelsesfonden, der konkret kan understøtte virksomhedernes udvikling og implementering af innovative grønne forretnings- modeller. Formålet er gennem forretningsudvikling at forbedre virksomhedernes indtjening og konkurrence- evne for derved at skabe øget vækst og beskæftigelse i Danmark. Initiativet vil derudover fremme en grøn omstilling af danske virksomheder.

Facilitere Tænketanken for bæredygtigt forbrug og grønne forretningsmodellers arbejde med et idékata- log, der kan give inspiration til bl.a. virksomheder, der vil arbejde med bæredygtigt forbrug og produktion.

fredag den 20. april 2012

Konference om Cradle to Cradle i Horsens

VIA Universiity College gennemfører konference om Cradle to Cradle:

Konference - Cradle to Cradle

25. april 2012, kl. 12.45 - 19:00
Sted: Auditorium A, VIA University College, Chr. M. Østergaards Vej 4, Horsens
On the conference, the opportunity to share knowledge and to learn from other countries' experience of C2C inspired buildings, is just one step forward to more innovative solutions for the future.

torsdag den 19. april 2012

Konference om bæredygtig velfærd: 25 April 2012: State of the World 2012 Launch and Symposium in Copenhagen

The Worldwatch Institute is proud to launch State of the World 2012: Moving Toward Sustainable Prosperity in Copenhagen, Denmark. Worldwatch experts and invited keynote speakers will be in Copenhagen for this event.
Date: 25 April 2012 at 1 pm - 5 pm
Venue: The Danish Design Museum’s banquet hall at Bredgade 68, Copenhagen (map)
The event is free of charge but registration is required to info@worldwatch-europe.org. Please indicate your name, country and affiliation.

tirsdag den 17. april 2012

Regeringens Debatoplæg til dialogmøde om vand, bio & miljøløsninger

Se Regeringens debatoplæg d. 12. april 2012 til dialogmøde om vand, bio & miljøløsninger, her ...


 

Regeringen nedsætter Vækstteam for vand, bio og miljøløsninger

Fra Erhvervs- og Vækstministeriet lyder det:

Stigende pres på verdens naturressourcer forudsætter en grøn omstilling
af økonomien for at sikre forsat økonomisk vækst. Vand, bio & miljøløsninger
er helt centrale elementer i denne grønne omstilling, som skal finde
sted i Danmark og resten af verden i de kommende år.
Vi ønsker i Danmark et højt beskyttelsesniveau samtidig med, at vi har
brug for en intelligent regulering, der bedst muligt motiverer og støtter
danske virksomheder i at skabe de grønne løsninger.
Det er områder, hvor Danmark har erhvervsmæssige styrkepositioner at
bygge den forsatte vækst på. Derfor er det vigtigt at sikre de rette vækstvilkår
i Danmark for at få det optimale ud af mulighederne inden for
vand, bio og miljøløsninger på globalt plan.
16. april 2012 Pressemeddelelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet (se hele pressemeddelsen her)
En række af dansk erhvervslivs absolutte topfolk, entreprenører og forskere skal rådgive regeringen om, hvordan Danmark skaber de bedst mulige vilkår for vækst i den grønne del af dansk erhvervsliv. Grundfosdirektør Carsten Bjerg står i spidsen for ”vækstteamet”, der særligt skal se på de store muligheder inden for vand, bio og miljøløsninger.
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:
Jeg er glad for, at en række markante profiler har takket ja til at indgå i regeringens vækstteam for vand, bio & miljøløsninger. Grøn omstilling er helt essentielt for en forsat udvikling af vores samfund. Danske virksomheder har særlige styrker på dette område, og regeringen ønsker at fastholde og udbygge disse styrker. Jeg ser frem til at modtage vækstteamets anbefalinger til, hvordan vi bedst kan ruste danske virksomheder til, at stille med de rigtige løsninger, efterhånden som efterspørgslen efter ressourceeffektive løsninger stiger.

fredag den 13. april 2012

Klimacafé om cradle to cradle-tankegangen 24. april på Århus Universitet

Pig City - et eksempel på et landbrug, der opbygges efter
Cradle to Cradle principper
Grønt AU arrangerer KlimaCafé om cradle to cradle (vugge til vugge), og hvorfor det er relevant i forhold til bæredygtighed. Nicholas Krøyer Blok fra CradlePeople vil tale om cradle-to-cradle, baggrunden for tankegangen og konkrete metoder og eksempler.
Dato: 24. april
Tid: 16:30 - 18:00
Sted: Studenterhus Aarhus, kaffestue 1

Alle er velkomne.
Arrangementet er gratis - inkl. kaffe/te.

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling

Indenfor bæredygtighed og miljø arbejdes der med mange forskellige begreber. NBE NordDanmark forklarer en del af denne brede vifte af emner.

Bæredygtighed

  • En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.
  • Overordnet kan bæredygtig udvikling siges at være en vision om fremtiden - om hvordan vi forvalter fremtiden her og nu. Det handler om at tage ansvaret for resultaterne af det, vi gør nu og her, men som har konsekvenser for andre til en anden tid og/eller et andet sted.
  • At agere bæredygtigt er således at finde en balance mellem udnyttelse og beskyttelse, så vi ikke ødelægger vort og fremtidige generationers livsgrundlag.

Corporate Social Responsibility - CSR

  • Corporate Social Responsibility betyder på dansk: virksomheders sociale ansvar.
  • CSR indebærer, at virksomheder handler globalt og samfundsmæssigt ansvarligt fx gennem et hensyn til menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø, klima osv.
  • CSR kan således ses som måden, hvorpå virksomheder integrerer sociale og miljømæssige anliggender (bæredygtighed) i driften af virksomheden og i samspil med interessenter. CSR er dermed tænkt ind i virksomhedens forretningsstrategi med henblik på også at skabe værdi for virksomheden.

Cradle to Cradle

  • Cradle to Cradle betyder på dansk: 'Vugge til Vugge'
  • I Cradle to Cradle tankegangen har man fokus på, at hver enkelt bestanddel i forbindelse med et produkt enten skal genanvendes eller naturligt nedbrydes.
  • Kort fortalt handler Cradle to Cradle om at designe vores måde at leve på og de moderne forbrugsgoder på en sådan måde, at vores affald bliver næringsstoffer for fremtidige generationer af produkter, råmaterialer og sunde levende organismer.
  • I stedet for at fremstille produkter, der ved slutningen af sin brugsperiode bliver til affald, der forurener og fylder på vores lossepladser, fokuseres der på at designe med ’hele livscyklussen’ for øje.
  • Cradle to Cradle er derfor tanken om at produkter og produktioner kommer til at fungere i et lukket system.

Life Cycle Assessment (LCA)

  • Life Cycle Assessment betyder på dansk: livscyklusvurdering.
  • LCA medtænker alle perspektiver i hele produktets livscyklus og fokuserer ikke kun på en enkelt del heraf som fx sin egen produktion på virksomheden. Tankegangen kaldes derfor også ” Vugge til Grav.”
  • Man opgør således miljøbelastningerne fra råmaterialefremstilling, produktion, brug og bortskaffelse samt transporten inden for og mellem disse faser. 
  • Ved at kigge på produkterne i et livscyklusperspektiv sikrer man, at miljøindsatsen koncentreres, hvor det giver størst mulig miljømæssig gevinst.

Carbon Footprint

  • Carbon Footprint er et begreb, som dækker over en persons eller en virksomheds udledning af CO2.
  • Carbon Footprint der derfor det klimamæssige CO2 aftryk, der sættes.
  • Carbon Footprint bliver typisk opgjort i ton og indeholder al menneskelig aktivitet, som medfører et udslip af CO2.
  • Formålet med at opgøre CO2-udledningen er at få indblik i personens eller virksomhedens betydning for den globale opvarmning. Ved at beregne Carbon Footprint, vil det være mere overskueligt at reducere sit forureningsudslip.

Venlo - Verdens første Cradle to Cradle Region

Sitet - "Bæredygtige Byer" bringer dette indlæg:


Venlo regionen, som ligger i det sydøstlige Holland ved grænsen til Tyskland, er ved at udvikle initiativer som kan teste vugge-til-vugge principperne på regionalt plan. Målet er at øge den sociale, økonomiske og miljømæssige velfærd internt i regionen og på samme tid at skabe en videnbase, der kan eksporteres over hele Europa og internationalt. Initiativer som Firkløver-projektet og Floriade-udstillingen til Expo 2012 gør regionen, med byen Venlo i front, til verdens første cradle-to-cradle region.

Real Dania har fokus på Cradle to Cradle og omtaler Region Midtjyllands initiativ i et interview med Martin Fluri, Vugge til Vugge Danmark

Et gennembrud for Cradle to CradleTankesættet bag Cradle to Cradle er for alvor ved at vinde fodfæste i Danmark og resten af verden. Direktør Martin Fluri, Vugge til Vugge Danmark, giver her en status på projekter og fremtidsudsigter. Fra interviewet med Martin Fluri, lyder det bl.a.:

Hvilke internationale og danske projekter er nu i kikkerten?Det største og mest langsigtede projekt, vi har arbejdet med i Danmark, er Mærsk Line’s udvikling af Cradle to Cradle målsætninger for deres skibs- og containerproduktion. Mærsk arbejder i den forbindelse blandt andet med at skabe lukkede kredsløb for deres anvendelse af højkvalitets stål.


COWI's mødepavillion, bygget på Cradle to Cradle principper

I dag ender stålet fra Mærsks skibe og containere i skrotbunker rundt omkring i verden uden skelen til kvalitet og værdi.

Hvis Mærsk Line tager ansvar for hele stålkredsløbet, vil deres skibe stige i værdi, når de bliver skrottet, fordi stålets kvalitet og værdi holdes i et kontrolleret flow. Desuden vil recirkulationen af containerstålet betyde, at verden spares for store mængder af mineret jernmalm, kul, kobber og CO2.

Hvad er næste skridt?Martin Fluri ser i 2012 specielt frem til Region Midtjyllands nye Cradle to Cradle-projekt. Regionen har i første omgang afsat 12,5 millioner kroner til udbredelse af konceptet. Som en del af projektet tilbyder regionen interesserede virksomheder og offentlige organisationer hjælp til udformning af en handlingsplan med afsæt i Cradle to Cradle-principperne.

Projektet sigter blandt andet mod at igangsætte en Cradle to Cradle-udvikling i 40 virksomheder og 5 byudviklingsprojekter over de næste tre år. På den måde tager Region Midtjylland skeen i egen hånd og forbereder deres virksomheder og kommuner på nye tider med helt andre udfordringer omkring ressourceoptimering og intelligent udnyttelse af tekniske og biologiske næringsstoffer.”