torsdag den 7. juni 2012

64 millioner til Grøn Vækst fra Fornyelsesfonden

64 mio. kr. til grøn vækst

07. juni 2012 Pressemeddelelse
 
16 nyskabende, grønne projekter får nu 64 mio. kr. i støtte fra Fornyelsesfonden. Pengene skal skabe nye jobs og vækst i danske virksomheder, der producerer innovative grønne løsninger. 
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:
I Danmark er vi dygtige til at skabe innovative grønne løsninger, der både kan skabe vækst og gavne miljøet. Men mange små og mellemstore virksomheder må opgive deres projekter, fordi de ikke har penge til at færdiggøre deres løsninger og komme ud på markedet. Fornyelsesfonden støtter de mest perspektivrige af dem, så de kan udnytte deres potentiale og trænge igennem på markedet – til gavn for miljøet og til gavn for dansk økonomi. 
I linket er listet de 16 projekter, som fondens bestyrelse har bevilget støtte i den seneste ansøgningsrunde, der omfattede ”Innovation af grønne produkter og serviceydelser”, ”Markedsmodning af grønne produkter og serviceydelser” samt ”Erhvervsmæssig omstilling i hårdt ramte områder”.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar