tirsdag den 4. september 2012

Bedre teknologisk anvendelse adskiller mad fra emballage

Se Miljømagasinet:

I dag bliver de fleste emballerede fødevarer brændt, men hos Kom Tek Miljø A/S har man fået komponeret en maskine, der kan adskille mad fra emballagen til stor fordel for miljøet og miljøressourcerne.

KomTeks Ecogi omdanner kildesorteret dagrenovation og kasserede emballerede fødevarer til energiressourcen – Biopulp. Ecogi viser imponerende flotte resultater både i forhold til separering, renhed og energi.

Biopulp
Det organiske affald, der separeres ud under behandlingen i Ecogi kaldes Biopulp. Biopulp udgør et betydeligt biogaspotentiale og gødning for planter.

Biopulpen er blevet analyseret løbende for at kende kvaliteten og potentialet i produktet. Analyserne viser, at biopulp er et meget rent produkt. Værdierne for tungmetaller og miljøfremmede stoffer ligger alle meget stabilt og langt under grænseværdierne iflg. Slambekendtgørelsen – se analyseværdier. Biopulpen indeholder under 0,01 pct. plast, metal og glas og har et biogas potentiale tilsvarende majs.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar