fredag den 5. oktober 2012

Erhvervspanel: Sådan får Danmark bæredygtig vækst


Verden bruger for mange ressourcer og får for lidt ud af dem. Derfor overrakte Erhvervspanelet for Grøn Omstilling fredag ni konkrete anbefalinger til miljøministeren om, hvordan vi offensivt udnytter ressourcekrisen til at skabe ny vækst i Danmark.



Det er erhvervslivet, der har løsningerne og teknologien. Vi påtager os også gerne risikoen og ansvaret for at omsætte de gode ideer til brugbare løsninger og produkter...
DI-DIREKTØR LARS GOLDSCHMIDT



Danmark kan blive et af de lande, der leverer løsninger på fremtidens globale ressourceudfordringer. Sådan lyder hovedbudskabet i den rapport, som Erhvervspanelet for Grøn Omstilling fredag overrakte miljøminister Ida Auken. 
Panel i tænkeboks
Miljøministeren har nedsat panelet med direktør Lars Goldschmidt (DI) som formand, og derudover består panelet af førende erhvervsledere, arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer, forskere og grønne organisationer. 
Det sidste halve år har panelet været i tænkeboks for at finde fælles løsninger på, hvordan vi skaber bæredygtig vækst i Danmark. Arbejdet har resulteret i ni anbefalinger, som miljøministeren i dag modtager fra panelets formand, Lars Goldschmidt

De ni anbefalinger fra Erhvervspanelet for Grøn omstilling: 
  1. Danmark skal udvikle og implementere innovative grønne helhedsløsninger, der skal gøre os til internationalt foregangsland og udstillingsvindue. 
  2. Danmark skal understøtte en intelligent udvikling og implementering af det biobaserede samfund. 
  3. Danmark skal investere i bæredygtige vandløsninger og fremme vandeffektivitet. 
  4. Danmark skal have en helhedsorienteret ressourcestrategi. 
  5. Danmark skal fokusere sin internationale indsats ud fra strategiske prioriteringer. 
  6. Danmark skal sikre kompetencer og viden, der styrker grøn omstilling. 
  7. Det offentlige skal fremme ressourceeffektivitet og grøn omstilling gennem udbud og offentlige indkøb. 
  8. Regeringen skal arbejde for, at det bliver billigt at handle ressourceeffektivt. 
  9. Den danske regulering skal gennemarbejdes, så den bliver moderne og fremmer helhedstænkning med fokus på bæredygtig vækst.




http://di.dk/Opinion/Nyheder/Pages/ErhvervspanelSaadanfaarDanmarkbaeredygtigvaekst.aspx

Ingen kommentarer:

Send en kommentar