mandag den 15. oktober 2012

London: Olympisk park bygget af lokale genbrugsmaterialer

OL var i London, United Kingdom, i 2012. Opførelsen af den olympiske park bygger på principper om social og miljømæssig bæredygtighed. Et af de mange fremsynede miljøtiltag er at bruge materialerne fra nedrivningen på området til at opføre den nye olympiske park. Denne case beskriver OL 2012’s strategi for affaldshåndtering.

"Idéen om 'affald' burde erstattes af ideen om 'ressourcer'. At smide det ud som affald er spild af penge og er et udtryk for manglende evne til at designe bæredygtige produkter og processer" [Red. oversættelse] (Girardet 2004:195).


2012 OL faciliteterne bliver bygget i et af Londons mest underudviklede kvarterer, Lower Lea Valley. At bygge OL parken kan give en saltvandsindsprøjtning til kvarteret i form af nye transportmuligheder, job, nye boliger, en ny stor grøn park samt gode kultur- og sportsfaciliteter. Det meste af Lower Lea Valley består af forladt industri og dårlige boliger. Området er gennemskåret af tilgroede åer, elektricitetsmaster, veje, Londons metro og godstogtransport. Den olympiske park har som mål at bruge genbrugsmaterialerne fra nedrivningen og rydningen af dette område.

De tilstedeværende materialer kortlægges før nedrivningen sættes i gang, og materialetyper og mængder identificeres. Ud fra kortlægningen bliver der udarbejdet en detaljeret plan for affaldshåndtering på lokaliteten. Dette omfatter mål for genbrug af materialer og behandling af forurenede affaldsmaterialer. Et eksempel på genbrug af materialer i forbindelse med udviklingen af den olympiske park, er genanvendelse af træ.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar